FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er den mest ambitiøse og transformative dagsorden til dato. Med 17 konkrete mål og 169 delmål til indfrielse inden 2030 er FN-landene gået sammen om en vision for vores fælles fremtid. En vision, der vækker genklang hos både de yngste skolebørn og toplederne i store globale virksomheder.
Men verdensmålene er mere end en vision. De stiller krav – til politikere, til virksomheder og til borgere. Tilgangen er, at alle kan og skal bidrage til den bæredygtige udvikling gennem konkrete handlinger.
Der er i særdeleshed brug for, at erhvervslivet tager en stor del af det tunge læs, hvis vi skal løse en række af klodens største udfordringer inden 2030.
Et pejlemærke for Kosan Gas
Hos Kosan Gas har vi taget FN’s verdensmål til os som et pejlemærke i vores forretning. Vi støtter og anerkender alle 17 verdensmål. Men vi er bevidste om, at vi som leverandør af LPG ikke kan gøre en forskel inden for alle målene.
I valget af mål læner vi os op ad World LPG Association (WLPGA). Den internationale brancheorganisation har listet syv mål, som LPG kan bidrage til at realisere. Hos Kosan Gas har vi valgt at zoome ind på fire mål, som vi vurderer, kan bidrage mest i nordisk sammenhæng.
De nordiske lande skal være fri for fossile brændsler, og Kosan Gas’ kunder vil gerne tage et medansvar. Det viser vores kundeanalyse, hvor vi har spurgt virksomhederne, om de er klar til at investere i at gøre deres energi mere grøn – også selvom det på kort sigt har en negativ effekt på deres driftsøkonomi.
42 procent vil helt sikkert eller sandsynligvis gå på kompromis med økonomien på kort sigt mod at sikre grønnere energi. Desuden svarer 52 procent, at de allerede er i gang med at formulere en klar miljøstrategi, mens 25 procent har den på tegnebrættet.
Vi vil bane vej for grøn omstilling
Hos Kosan Gas vil vi proaktivt bane vejen for, at vores kunder kan realisere deres miljøambitioner. Hos kunder, der endnu ikke har tænkt den grønne omstilling ind i forretningen, opfordrer vi gerne til at tage de første skridt.
Når kunderne vælger LPG – for eksempel som alternativ til fossile brændsler – er vores fornemste opgave at sikre dem absolut leveringssikkerhed af effektiv energi. Samtidig skal vi løbende deltage i og støtte innovative projekter, der er med til at rykke LPG i en grønnere retning.
Kundetilfredshed
Hos Kosan Gas måler vi, med ca. to års mellemrum, tilfredsheden hos vores kunder via kundetilfredshedsmålinger.
Vi er meget glade for resultaterne, som viser, at den generelle tilfredshed med Kosan Gas som leverandør samt vores produkter og serviceydelser er meget høj. Kunderne fremhæver især vores høje leveringssikkerhed, hurtige hjælp fra kompetente teknikere samt den tætte og åbne dialog med vores Key Account Managers.
I kundeanalyserne måler vi også vores Net Promoter Score (NPS), og vi er stolte over at opnå en gennemsnitlig score på tværs af de nordiske lande og segmenter på 54, hvilket svarer til ”Fremragende” i følge NPS-systemet og karakteriserer virksomheder med de mest loyale og engagerede kunder.
Vi tilbyder produktet Kosan BioMix, som er et grønnere alternativ til de virksomheder, der vil bidrage til klimaomstillingen.
I produktionen af bioLPG er CO2-udledningen op til 95 procent lavere end i traditionel LPG-produktion. Forklaringen er, at bioLPG udvindes af restprodukter fra råvarer som vegetabilske olier og animalsk fedt. Ved at støtte produktionen af bioLPG får vi reelt adgang til CO2-kompensation via certifikater – og det kalder vi Kosan BioMix.
Når kunder køber Kosan BioMix, modtager de et certifikat fra os på produktion af bioLPG svarende til den indkøbte mængde LPG. På den måde skåner vi sammen miljøet ved at støtte udbredelsen af et innovativt produkt.
Vores Supply- og logistikafdeling sikrer, at kunderne altid har nok LPG og aldrig betaler for unødvendige leverancer – til gavn for både økonomi og miljø. Det sker i praksis gennem en række tiltag:
Mange supply points: Kosan Gas har aftale med mange forskellige leverandører. Det gør os uafhængige, da vi kan afhente produkter fra mange afhentningssteder til gavn for kunder, som har brug for høj forsyningssikkerhed.
Tankvolumen: Der installeres et telemetrisystem på kundernes gastanke, som sender en alarm til Kosan Gas, når gasniveaet i tanken når 25 procent. Det sikrer, at Kosan Gas leverer gas før et tørløb opstår.
Back up lastbiler: Vi har et stort antal lastbiler, som skal levere LPG til vores kunder. Derudover har vi en pulje af back up-lastbiler, som står klar til at hjælpe i spidsbelastninger. Med flere lastbiler har vi også mulighed for at hente produkter fra flere afhentningssteder samtidig.
Stauning Whisky er på få år vokset fra hobbyproduktion til verdensnavn. Det vestjyske destilleris nye faciliteter kan nu producere 900.000 liter whisky om året. Det foregår i 24 kedler af funklende kobber, opvarmet af åben ild med den bæredygtige Kosan BioMix som brændstof.
Hos Kosan Gas støtter vi arbejdet med at minimere skadelige miljøpåvirkninger og omstille samfundet til at være uafhængigt af fossile energikilder. Alle nordiske lande har målsætninger om at eliminere deres udledning af drivhusgasser og overgå til vedvarende energikilder senest i 2050. Dertil kommer en lang række delmål, blandt andet om reduktion af CO2-udledning og udfasning af olie til opvarmning og proces.
Udfordringen er at finde konkurrencedygtige alternativer til de fossile energikilder, der kan hjælpe virksomhederne med at leve op til målene. Her spiller LPG en vigtig rolle som brobygger, fordi gassen indeholder færre kulstofatomer per energienhed end kul og olie, så vi kan levere et bedre aftryk allerede i dag – et skridt på vejen mod en grønnere fremtid.
CO2 -udledning
g/kwh (typiske værdier)
Et renere alternativ
LPG er en fossil energiressource og bidrager til udledning af CO2. Men sammenlignet med olie og kul har LPG den laveste samlede udledning af drivhusgasser (carbon footprint). Desuden er udslippet af svovl og sundhedsskadelige partikler som tungmetaller og sod væsentligt lavere, da LPG primært afgiver vanddamp (H2O) og kuldioxid (CO2) ved forbrænding. I tilfælde af udslip er der ingen risiko for, at LPG vil forurene jord eller grundvandsmagasiner.
Ved fuldstændig forbrænding af 1 kg LPG dannes der 1,59 kg vand og 2,93 kg CO2.
Kosan Gas gør en stor indsats for at rådgive vores kunder om fordelene ved at skifte fra mere miljøbelastende energikilder til LPG eller bioLPG. Fra 2010 til 2020 har virksomheders konvertering fra olie til LPG elimineret mere end 41.000 ton CO2-udledning. Det svarer til at fjerne cirka 21.800 personbiler fra vejene.
Samtidig udleder LPG væsentligt færre partikler som tungmetaller og støv.
Så mange tons CO2 blev elimeneret fra 2010 til 2020 ved at skifte fra olie til LPG
Selvom LPG er et mere miljøvenligt alternativ til olie og kul, så kan det gøres endnu bedre. Derfor støtter vi produktionen af bioLPG, som er baseret på biologiske restprodukter frem for fossilt brændsel.
BioLPG er et biprodukt fra produktion af biodiesel (HVO), der udvindes af restprodukter af bæredygtige råvarer som vegetabilske olier og animalsk fedt. I produktionen af bioLPG reduceres CO2-udledningen med op til 95 procent i forhold til produktion af traditionel LPG.
Siden 2017 har Kosan Gas markedsført Kosan BioMix til de klima- og miljøbevidste kunder, der ønsker at gøre en ekstra indsats for en grønnere fremtid. Når kunderne køber Kosan BioMix, modtager de et certifikat på produktion af bioLPG svarende til den indkøbte mængde LPG.
Kosan Gas arbejder gennem brancheforeninger for, at bioLPG og LPG bliver en del af løsningen for at nå de nordiske klimamål om at være fossilfri senest i 2050.
Vi arbejder på at udfordre og påvirke den politiske agenda for at opnå skattefritagelse for kunder, som bruger bioLPG.
Kosan Gas arbejder gennem brancheforeninger for, at bioLPG og LPG bliver en del af løsningen for at nå de nordiske klimamål om at være fossilfri senest i 2050.
Vi arbejder på at udfordre og påvirke den politiske agenda for at opnå skattefritagelse for kunder, som bruger bioLPG.
For at vores lastbiler skal køre færrest muligt kilometer, arbejder vi løbende for at optimere vores distribution og mindske belastningen af miljøet per kørt kilometer mest muligt.
Størstedelen af tankene hos vores erhvervskunder har en fjernpejler, så vi automatisk kan aflæse, at tanken er ved at være tom. Det betyder, at vi kører ud til kunden, når behovet for opfyldning er der – hverken før eller senere.
I Norge og Sverige har Kosan Gas etableret strategisk placerede omlastningsstationer. Det betyder, at store mængder gas kan transporteres med tog eller skib over længere distancer. Stationerne fungerer som midlertidige lagre for LPG fra raffinaderiet, og vi sparer herved hvert år cirka 600.000 kilometers kørsel med lastbil – til gavn for miljøet.
Tidligere brugte vi altid nye ventiler, når en tom gasflaske skulle fyldes. I 2017 igangsatte vi et projekt for at genbruge ventilerne i stedet for at skrotte dem. I 2019/20 forventer vi, at 80.000 ventiler renoveres og genanvendes – til gavn for både miljø og økonomi.
Vi tester ventilerne i en specialbygget ventiltester, og de ventiler, som er for slidte til at opnå godkendelse, sender vi til genbrug hos et miljøgodkendt skrotningsfirma.
Vi renoverer og genanvender i 2019/2020 estimeret 80.000 ventiler fra gasflasker
På vores fyldestation i Esbjerg har vi i de seneste år sat fokus på affaldssortering. Samtidig har vi fokus på at minimere mængden at affald ved at lade flere affaldsfraktioner skabe værdi i nye sammenhænge.
Affald til genbrug sender vi til en virksomhed på Esbjerg Havn. Tidligere sendte vi genbrugsaffald til Hadsund, men ved at bruge en lokal samarbejdspartner sparer vi 18.000 kørte kilometer om året.
Her er et par udpluk af de øvrige tiltag, vi har sat i værk:
På vores fyldestation i Esbjerg overvåger vi løbende vores forbrug af el, vand og varme med henblik på at reducere.
Vi har blandt andet igangsat et forsøg med nedlukning af en gammel kompressor, der tidligere gik i gang fire gange hver time – også om natten. Med blandt andet disse nye tiltage sparede vi mere end 235.600 kWh fra 2018-2019.
Et skift fra gas i flasker til gastank gav Hotel GSH, Green Solution House på Bornholm en årlig besparelse samtidig med, at hotellet sparer miljøet for 12 ton CO2 hvert år via Kosan BioMix100.
Når LPG bliver brugt korrekt, er det en meget sikker energikilde. Men gas er brændbart og bør altid behandles med stor respekt i overensstemmelse med gældende regler og anbefalinger.
Kosan Gas har i mere end 90 år leveret energiløsninger til både professionelle og private kunder. Derfor har vi opbygget en enorm ekspertise inden for levering og håndtering af LPG. Og vi har udviklet en stærk sikkerhedskultur, der optræder i alle dele af virksomheden.
Vores filosofi er klar, når det gælder gasinstallationer: Vi er forebyggende, forberedte og forudseende.
Sikkerhed har topprioritet i Kosan Gas. Vores beredskab inkluderer både forebyggende og aktive tekniske foranstaltninger og sikkerheds- og driftsprocedurer, der minimerer enhver risiko.
Træning og uddannelse af vores medarbejdere og operatører er kontinuerligt i fokus. Blandt andet afholder vi flere årlige øvelser på vores anlæg, som sikrer, at medarbejderne er opdateret på alle sikkerhedsprocedurer og nødplaner. Vores interne og eksterne chauffører er uddannet i sikker transport af LPG.
Vi har et tæt og løbende samarbejde med en række relevante myndigheder for at sikre en konstant vurdering af risiko, sikkerhed og foranstaltninger på vores anlæg.
Ifølge lovgivningen er det ejeren/brugeren af et gasanlæg, som er ansvarlig for anlæggets tilstand og vedligeholdelse. Men som ansvarlig leverandør gør Kosan Gas en stor indsats for at rådgive og vejlede vores kunder om sikkerhed.
Derfor råder vi altid vores kunder til at indgå en aftale med Kosan Gas om et sikkerhedseftersyn af gasanlægget mindst én gang om året. Derudover vejleder vi kunderne om andre sikkerhedsaspekter, for eksempel at få udarbejdet en evakueringsplan og udpeget en person med ansvaret for eventuel evakuering.
Vi afholder HSSE-træning (Health, Safety, Security & Environment) hos kunder og samarbejdspartnere. Her gennemgår vi for eksempel, hvordan de skal anvende og omgås LPG. Træningen foregår, når vi overlevereren gasinstallation.
Foruden træningen hos kunder og samarbejdspartnere holder vi chaufførmøder årligt, hvor sikker transport af LPG er på dagsordenen.
LPG spiller en nøglerolle i en række af samfundets vigtige aktiviteter. Det gælder både for de store industrivirksomheder, som bruger gassen til processer og opvarmning. Og for de gartnere, landmænd, tagdækkere og mange andre fagfolk, der har gas som et uundværligt værktøj i deres arbejde.
Hos Kosan Gas lægger vi vægt på at gøre det let for alle vores kunder at bruge Kosangas. Vi rådgiver kunderne om muligheden for et sundere arbejdsmiljø og en bedre økonomi – og vi arbejder proaktivt for at få vores kunder til at vælge de grønnere løsninger, som vi tilbyder. Også i vores egne rækker har vi fokus på at agere som en ansvarlig virksomhed.
Skift fra olie og kul til LPG, fra kemi til LPG – eller fra benzin til LPG. Det skåner både miljø og medarbejdere.
I industrivirksomheder er LPG et grønnere og renere alternativ til olie og kul. Når en virksomhed skifter til LPG, har det positiv betydning for luftkvaliteten i lokalsamfundet, da udledningen af skadelige partikler som støv og tungmetaller er væsentligt lavere med LPG.
Ukrudsbrændng med LPG bruges på store arealer i landbrug og kommuner fordi ukrudtsbrænding er mere skånsomt end sprøjtemidler – for miljøet og for den, der bekæmper. Med en gasbrænder undgår man risikoen for at indånde farlige kemikalier undervejs i arbejdet.
LPG kan også fungere som alternativ til benzin, når gartnere skal slå græs på store grønne områder. Ud over at det skåner miljøet for CO2-udledning, slipper gartnerne for at indånde de skadelige partikler fra benzinen. Samtidig slipper plæneklipperens chauffør for at komme i berøring med brændstoffet.
Skift fra olie og kul til LPG, fra kemi til LPG – eller fra benzin til LPG. Det skåner både miljø og medarbejdere.
I industrivirksomheder er LPG et grønnere og renere alternativ til olie og kul. Når en virksomhed skifter til LPG, har det positiv betydning for luftkvaliteten i lokalsamfundet, da udledningen af skadelige partikler som støv og tungmetaller er væsentligt lavere med LPG.
Ukrudsbrændng med LPG bruges på store arealer i landbrug og kommuner fordi ukrudtsbrænding er mere skånsomt end sprøjtemidler – for miljøet og for den, der bekæmper. Med en gasbrænder undgår man risikoen for at indånde farlige kemikalier undervejs i arbejdet.
LPG kan også fungere som alternativ til benzin, når gartnere skal slå græs på store grønne områder. Ud over at det skåner miljøet for CO2-udledning, slipper gartnerne for at indånde de skadelige partikler fra benzinen. Samtidig slipper plæneklipperens chauffør for at komme i berøring med brændstoffet.
På vores fyldestation i Esbjerg har vi et godt samarbejde med Esbjerg Kommune. Som en del af kommunens beskæftigelsesplan hjælper vi unge mennesker, som er i et jobafklaringsforløb for at få eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet. Det sker i et tæt samarbejde med kontaktpersoner fra kommunens jobcenter.
Hos Kosan Gas indleverer vi vores brugte IT-udstyr til Huset Venture i Aarhus. Det skaber værdi både miljømæssigt og socialt. I regi af Huset Ventures ”IT-Genbrug” bliver udstyret enten genanvendt eller skrottet miljømæssigt korrekt. Samtidig er Huset Venture en arbejdsplads, der beskæftiger mennesker, som arbejder på trods af reduceret arbejdsevne.
Professionelle tagdækkere bruger i stort omfang flaskegas, fordi LPG er en transportabel og effektiv energikilde. Kosan Gas har i flere år samarbejdet tæt med Dansk Byggeris tagdækkersektion og større kunder i branchen. Sammen udvikler vi udstyr og produkter, som optimerer ergonomi, støj og sikkerhed. Blandt andet mere slidstærke slanger, støjsvage brændere og en serie af løfte- og transportudstyr til flaskerne.
Hos Kosan Gas vil vi være en moderne og attraktiv arbejdsplads. På tværs af vores fysiske lokationer har vi hos Kosan Gas loyale medarbejdere med høj anciennitet. At vores medarbejdere er engagerede og har lang erfaring med rådgivning om og håndtering af LPG kommer kunderne til gavn. Derfor investerer vi i både trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Sundt arbejdsmiljø med ekstra fordele
På vores fyldestation i Esbjerg tilbyder vi et arbejdsmiljø med automatiserede og ergonomisk korrekte processer. Ud over faste goder som sundhedssikring og frokostordning tilbyder vi alle vores medarbejdere ekstra fordele som regelmæssige helbredsundersøgelser, tilskud til fritidsidræt og massage. Via vores seniorpolitik lægger vi desuden vægt på at tilbyde kolleger, som nærmer sig pensionsalderen, et fleksibelt arbejdsliv.
Vi støtter aktivt, at vores medarbejdere lever et liv, hvor de er sunde og raske. Blandt andet får alle fastansatte kolleger tilbudt en gratis helbredsundersøgelse hvert eller hvert andet år.
Vi tilbyder desuden, at medarbejdere kan få en halv times massage hver 14. dag. Og uden for arbejdspladsen bakker vi op om medarbejdernes sundhed med støtte til sportsaktiviteter i fritiden.
Formålet med Kosan Gas' seniorpolitik er, at medarbejdernes sidste erhvervsaktive år i Kosan Gas og overgangen til pensionisttilværelsen bliver positiv for både medarbejder og virksomhed.
Seniorpolitikken bygger på individuelle løsninger, der tager udgangspunkt i medarbejderens ønsker og virksomhedens muligheder og interesser.
Opvarmning, industrielle processer, ukrudtsbekæmpelse, tagdækning, madlavning i storkøkkener og restauranter. Hver dag sørger Kosan Gas for energi til en række vigtige formål i hele Norden. Det gør vi med mobil energi, som vi fylder på flasker og tanke. LPG er en ”livsnerve”, da gassen leveres til områder, hvor naturgas eller fjernvarme ikke er en mulighed. Og når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser, fungerer LPG flere steder også som et driftssikkert supplement til de vedvarende energikilder.
Høj kvalitet med omtanke for miljøet
LPG er en central brobygger til fremtidens vedvarende energi. Selvom LPG er fossilt, er det en renere energikilde end for eksempel olie og kul. Både fordi gassen udleder mindre CO2, og fordi den ikke udleder sodpartikler og miljøgifte som bly og tungmetaller. Vi hjælper store industrivirksomheder med at konvertere fra olie til LPG, så de kan tage markante skridt i den grønne omstilling. Samtidig får de med LPG en omkostningseffektiv energikilde med højere brændværdi end andre traditionelle brændstoffer.
Kurs mod en grønnere fremtid
De nordiske lande sigter efter at være fossilfrie inden for de kommende to-tre årtier. Det er et ambitiøst mål, som vi arbejder med på at opfylde. Det gør vi ved at støtte produktionen af bioLPG. BioLPG er et biprodukt fra produktion af biodiesel (HVO), der udvindes af restprodukter fra bæredygtige råvarer som vegetabilske olier og animalsk fedt. I produktionen af bioLPG er CO2-udledningen op til 95 procent lavere end i produktionen af traditionel LPG. Kosan Gas får reelt adgang til CO2-kompensationen via certifikater.
Vores rødder er dybt forankret i den nordiske gashistorie. Siden 1929 har vi leveret LPG til virksomheder og private forbrugere. Fra flasker og enkle tankinstallationer til teknisk avancerede anlæg.
Vores mission er at gøre det let for vores kunder. Et højt serviceniveau og teknisk kvalificeret rådgivning er en del af løsningen. Vi har specialister og teknikere, som sørger for installationer af højeste kvalitet og stabil leveringssikkerhed.
Vi lægger vægt på at udvikle os – og vi vil bidrage til at udvikle LPG som energikilde. Derfor ønsker vi helt naturligt at være med til at rykke gassen i en grønnere retning, så gas også fremover er en attraktiv energikilde.
Hent afsnittet
om LPG og Kosan Gas